Torsdag d. 19 maj er det Store Bededagsaften, og i den anledning tager vi igen i år  til koncert med Studentersangerne i Kastellets kirke.

Vi tager ind og ser den sene forestilling klokken 20.15. Det er ikke muligt at reservere billetter på forhånd – til gengæld er det gratis – og derfor skal man afhente dem på dagen. Billetterne udleveres fra klokken 18 ved kirken.

Vi mødes vi klokken 17.45 og stiller os i kø. Efterfølgende vil Studenterforeningen byde på lidt snacks og et glas vin i ventetiden inden Studentersangernes koncert.

I løbet af aftenen vil der desuden være optrædener af Hjemmeværnets Musik- og Tambourkorps Storstrømmen og 8. Regiments Mussikkorps på kirkepladsen.
Efter koncerten vil Studentersangerne synge på kirkepladsen og flaget vil blive taget ned. For dem der har lyst, kan aftenen afsluttes med en øl eller to på Studenterhuset.

Arrangementet er gratis for vores medlemmer, men af hensyn til snack- og vinindkøb bedes du tilmelde dig til studenterforeningen@gmail.com senest den 18. maj klokken 18.