Den 19. februar afholdte Studenterforeningen i samarbejde med studenterrevyerne på Københavns Universitet for fjerde gang Unirevy.
For første gang blev revyen afholdt i Studenterhuset, og aftenen blev en stor succes!
7 revyer fra KU spillede til et udsolgt studenterhus’ store glæde i over 2 timer, og efter
revyen festede skuespillere og tilskuere sammen i Studenterhusets lokaler.
Studenterforeningen er meget taknemmelige for det gode samarbejde vi endnu
engang har haft med studenterrevyerne på KU. Endvidere var det under dette års Unirevy en særlig fornøjelse, at arbejde tæt sammen med vores nye samarbejdspartnere; Studenterhuset. Vi skylder både revyerne og Studenterhuset en stor tak for, at Unirevy 2011 blev en lige så vellykket aften som de tidligere år har været.
Det var ikke kun revyerne og Studenterhuset, som muliggjorde Unirevy 2011. Derfor vil vi gerne takke de frivillige fra Studenterforenings festudvalg, for deres indsats på revydagen. En anden gruppe der i den grad gjorde Unirevy 2011 til en særlig oplevelse, var revy bandet ”Bent Burg Kogle Jam”, super mange tak til Jakob, Martin, Anders, Julian & Jacob for deres utrættelige indsats hele ugen.
En særlig tak skal dog rettes til vores revykoordinator Claus ”Spectrum” Appel, uden ham havde Unirevy 2011 ikke været gennemført!
Studenterforeningen håber, at alle der har deltaget i eller overværet Unirevy 2011, fik en oplevelse, der kalder på en gentagelse når Unirevyen vender tilbage.
Kærligst
Revysenior Rasmus Andreassen


